Well, Hello, Mr. Gibbon!

25.februar
(LAU)
Efter den bedste flyvetur jeg nogensinde har oplevet (den tog kun en time, og alternativet var 24 timer i en dårlig bus hvor hovedparten var bjergkørsel, hvilket er lig med at have det dårligt i 24 timer) ankom vi til Houeisay igen og var klar til vores Gibbon oplevelse. Dog med lidt dårlige nyehder. Både jeg og adam var begyndt og blive lidt småsyge, adams tilstand var dog betydleigt værre end min, så han brugte det meste af den dag vi havde i byen på at sove, mens jeg forsøgte at proppe så meget the i min krop som dne ville tilladde. Efter en hård nat vågnede vi tidligt op og jeg havde fået det betydeligt bedre, mens adam stadig var syg, men trods dette dog raskt besluttet på at vi skulle afsted, og efter en lang tur i minibus og en endnu længere gåtur op igennem junglen på nok en million trapper (jeg brokker mig aldrig mere over at bo på 3. sal!!!) kunne vi slå os ned i vores treehouse 7.
treehouse 7 har en lille historie. De amerikanere der tidligere er nævnt hedder Taylor og Kelly (og kellys søster og hendes kæreste som vi ikke havde så meget med at gøre) Taylor er en utrolig flink fyr som vi konstant mødte på hele turen gennem chiang Mai til Vientienne. Og dette par prøvede gibboon experinecen før os, så de råede os til at tage treehouse 7 da det klart var det lækreste af dem alle, på trods af at det lå længst væk ville det være det bedste valg, så sammen med to englændere (Chris og Jen) som havde fået samme råd, skyndte v os at vælge dette treehouse.
Og længere væk lå det! Jeg fik vidst ikke nævnt at Taylor og kelly begge arbejder med at opdrage børn i den slags Bootcamps i naturen der er så kendt fra TV i disse dage, og derfor begge er i god form.
Det samme ville være synd at sige om mig og adam, og mens vi tog den million ekstra trapper der var til Treehouse seven var det svært ikke at forbande Taylors navn, men han havde ret trods alt! Det var klart det bedste, lækreste og fedest beliggende Treehouse!

De næste dage blev brugt på konceptet ziplining! Over det meste af jungleområdet var der spændt enorme svævebaner op, som man kunne tage for at komme rundt. Det var enormt fedt at suse hen af et 500 meter langt kabel det var spændt op 100 meter over jorden, og stire ned på den visse død, imens man farer over kløfter, træer og bambus skove.
Vi fik endda set gibbon aber direkte fra vores treehouse som vores ekstremt dygtige guide Teng fandt gennem et teleskop.

Alt i alt en super oplevelse som vi kan anbefale alle der er i nærheden, til at prøve!

Efter gibbon oplevelsen tog vi tilbage til Thailand hvor vi fandt en bus der gik til Bangkok. Efter en hurtig bustur med for lidt søvn ankom vi atter i det virvar af alting de kalder Bangkok, og her skiltes vore veje med Frederik og Jarris, der skulle til øerne og dykke.

Efter at have fundet et hotel, besluttede vi os for at bruge dagen på at gå i biffen igen og få slappet lidt af. Vi fik set Wolfman (meget middelmådig film, men med dygtige skuespillere) og Confucius (der var lidt forvirrende, men bestemt fed!).