3. Februar – Sko-dagen! (Adam)
Vi vågner med tømmermænd. Efter et par timer, morgenmad med bacon, og en del drikkevand er vi klar til at foretage os noget. Dagen før havde vi hørt om Chiang Mai Airport Plaza – et stort shopping center. Vi lejer en motorbike (en scooter) og kører der ud af. Vi regnede ikke med at finde så stort et shoppingcenter, det er fandeme stort. Dagens mål var et par vandresko til Adam. Da vi går igennem centret sker der, ud af øjenkrogen spotter jeg i øjenkrogen en butik vi er lige ved at gå forbi. Butikken ved navn Camel Active sælger overlevelses/rejse udstyr, og minsandten om ikke de også forhandler fodtøj til den slags situationer. Endnu bedre var det at de havde tilbud på fodtøj. Jeg fandt det rigtige par med det samme. En beige/brun farvet hybrid mellem støvler og sko, også endda billige. Kun 2200 baht, sådan cirka 350 kroner. I komplekset var der også en stor biograf, og da vi om aftenene blev brændt af af de danskere vi mødte aftenen før, kørte vi tilbage til Chiang Mai Airport Plaza og gik i biografen. Vi gav fucking 60 baht (10 kroner) for at se Sherlock Holmes., og biografen er virkelig pæn med rigtig gode sæder.
Efter biografen sluttede vi med en mindre tur på Spicy. Således sluttede tirsdag.
Resten af tiden I Chiang Mai:
Det er nu den 14. Februar og tiden er bare fløjet afsted. Vores rejse planer er blevet drastisk ændret og vi befinder os nu i Laos. Dagen efter vi købte verdens bedste sko drøner vi igen rundt på vores scooter. Vi brugte dagen på at punktere og ellers besøge Chiang Mai universitet med det formål at Adam muligvis ønsker at tage et semester der. Den store ændring til vores planer er at vi møde Jaris og Frederik fra Roskilde. Disse to ungersvende bor ved siden af os på Smile Guesthouse og det der starter som ”Hey, danskere – vi snupper lige en øl senere, ik?” skal vise sig at blive en godt venskab. Vi tager med vores nye bekendtskab op til et tempel på en bjergtop i nærheden af Chiang Mai by. Selve templet keder mig, men udsigten er det hele værd. Senere om aftenen tager vi i Chiang Mai Night Safari. Night Safarien er et kæmpe anlæg og er rimelig nyt. For 500 baht kommer man på to turer. Man kører rundt i en åben bus og en guide fortæller om de dyr man ser. Igennem forskellige områder så vi en del forskellige dyr. Det minder en del om Givskud Zoo hvor man kan kører igennem områder med dyr. De næste par dage går vi på druk. Vi møder Mark som roskilde drengene ugen forinden havde mødt på en trekking tur. Mark skal vise sig også at blive en ny rejsemakker. Vores nye sted i Chiang Mai bliver en lille bar, hvor Thomas (halv Thai, halv dansk ) arbejder. 3 nætter med druk ender med to timers søvn og Super Bowl kl. 06 mandag morgen på en restaurant (GO SAINTS!). Herefter går turen imod Kong Chang ved grænsen til Laos. Dette skyldes at Jaris og Frederik har overtalt os 2 og M ark til at rejse med dem og opleve Gibbon Experience. Så tirsdag d. 9 februar sejler vi overfloden til Laos. Det første der slår mig er at det ligner Thailand, men at de kører i den rigtige side af vejen. Det næste der slår os alle er de kommunistiske flag der hænger mange steder... Læs videre i Laos dagbogen ;-)
Adam og Jaris
glæder mig til Laos dagbogen :)Dejligt at høre nyt fra jer, håber i er friske og raske :)
SvarSlet