Well, Hello, Mr. Gibbon!

25.februar
(LAU)
Efter den bedste flyvetur jeg nogensinde har oplevet (den tog kun en time, og alternativet var 24 timer i en dårlig bus hvor hovedparten var bjergkørsel, hvilket er lig med at have det dårligt i 24 timer) ankom vi til Houeisay igen og var klar til vores Gibbon oplevelse. Dog med lidt dårlige nyehder. Både jeg og adam var begyndt og blive lidt småsyge, adams tilstand var dog betydleigt værre end min, så han brugte det meste af den dag vi havde i byen på at sove, mens jeg forsøgte at proppe så meget the i min krop som dne ville tilladde. Efter en hård nat vågnede vi tidligt op og jeg havde fået det betydeligt bedre, mens adam stadig var syg, men trods dette dog raskt besluttet på at vi skulle afsted, og efter en lang tur i minibus og en endnu længere gåtur op igennem junglen på nok en million trapper (jeg brokker mig aldrig mere over at bo på 3. sal!!!) kunne vi slå os ned i vores treehouse 7.
treehouse 7 har en lille historie. De amerikanere der tidligere er nævnt hedder Taylor og Kelly (og kellys søster og hendes kæreste som vi ikke havde så meget med at gøre) Taylor er en utrolig flink fyr som vi konstant mødte på hele turen gennem chiang Mai til Vientienne. Og dette par prøvede gibboon experinecen før os, så de råede os til at tage treehouse 7 da det klart var det lækreste af dem alle, på trods af at det lå længst væk ville det være det bedste valg, så sammen med to englændere (Chris og Jen) som havde fået samme råd, skyndte v os at vælge dette treehouse.
Og længere væk lå det! Jeg fik vidst ikke nævnt at Taylor og kelly begge arbejder med at opdrage børn i den slags Bootcamps i naturen der er så kendt fra TV i disse dage, og derfor begge er i god form.
Det samme ville være synd at sige om mig og adam, og mens vi tog den million ekstra trapper der var til Treehouse seven var det svært ikke at forbande Taylors navn, men han havde ret trods alt! Det var klart det bedste, lækreste og fedest beliggende Treehouse!

De næste dage blev brugt på konceptet ziplining! Over det meste af jungleområdet var der spændt enorme svævebaner op, som man kunne tage for at komme rundt. Det var enormt fedt at suse hen af et 500 meter langt kabel det var spændt op 100 meter over jorden, og stire ned på den visse død, imens man farer over kløfter, træer og bambus skove.
Vi fik endda set gibbon aber direkte fra vores treehouse som vores ekstremt dygtige guide Teng fandt gennem et teleskop.

Alt i alt en super oplevelse som vi kan anbefale alle der er i nærheden, til at prøve!

Efter gibbon oplevelsen tog vi tilbage til Thailand hvor vi fandt en bus der gik til Bangkok. Efter en hurtig bustur med for lidt søvn ankom vi atter i det virvar af alting de kalder Bangkok, og her skiltes vore veje med Frederik og Jarris, der skulle til øerne og dykke.

Efter at have fundet et hotel, besluttede vi os for at bruge dagen på at gå i biffen igen og få slappet lidt af. Vi fik set Wolfman (meget middelmådig film, men med dygtige skuespillere) og Confucius (der var lidt forvirrende, men bestemt fed!).

Laos dagbogen

Lørdag d. 20 februar

Vi har stadig ikke fået opdateret dagbogen siden starten af Chiang Mai, men nu har jeg endelig fundet tid til at skrive lidt mere. Tiden flyver generelt og der har ikke været mange muligheder for rigtigt at skrive noget her i Laos. Vi har sagt farvel til Mark, Minka samt Mara og sidder nu i lufthavnen i Laos hovedstad Vientiane og venter på vi kan boarde vores fly til Houeisay – et stykke længere nord på i Laos. Vi er simpelthen blevet trætte af busserne her. Afstanden til vores destination er vel omkring 500-600 km i fugleflugt, men turen via bus ville tage over 24 timer igennem bjerge og via skod veje – så vi har squ valgt at betale ekstra og flyve.

(Lau vil lige bryde ind her og fortælle hvem Mara og Minka er. De er to hollandske piger fra amsterdam som ikke nåede deres skib ved grænseovergangen fra Thailand til Laos, så de var lidt i vildrede da vi mødte dem. Da vi allerede havde planlagt en anden rute tilbød vi at de kunne rejse med os, og det gjorde de så. Vi fandt hianndens selskab så ebhageligt at vi endte med at rejse sammen i al den tid vi var i Laos. De er to rigtigt hyggelige piger, og alle ens stereotype forventninger til Amsterdams ungdom fik de bevist var sande! Så helt igennem dejlige mennesker.

Vores andre rejsepartnere, Jaris og Frederik rejser som jeg og adam rundt og ser asien, omend deres tur er lidt kortere end vores, de er to meget underholdene fyre der kom ud af gymnasiet i sommers, og vi kom hurtigt godt ud af det med hinanden.

Mark er en falkreder fra Greve, og han kan nkun bekræfte at 110% greve ikke er grebet ud af den blå luft. Han er pumpet og skaldet og virker lidt som en type man normalt ikke ville kunne med, men han er utroligt flink fyr, der er meget interesset i historie og religion og så er han et metalhoved, så det var ikke svært at komme godt ud af det med ham! Han har brugt de sidste 4 måneder på at rejse rundt og være stiv i Australien, og nu er hans plan vidst at gøre det samme i Thailand.)

Siden vi kom til Laos har vi godt nok oplevet meget. Vores primære formål var at tage med Roskilde drengene på Gibbon Experience, hvilket ligger i Houeisay. Houeisay er den by vi i første omgang ankom til da vi forlod Thailand. Desværre fandt vi ud af at man skal bestille turen i god tid, og skønt vi forsøgte at overbevise dem om vi havde bestilt via telefon i forvejen var der intet at gøre. Vi valgte derfor at bestille en senere dato hvilket så blev i morgen, d. 21. Dette er hele grunden til vi nu flyver tilbage til Houeisay.

Da vi ikke kunne komme på Gibbon turen som oprindeligt planlagt valgte vi at tage en bus til Luang Prabang hvilket vist nok er den gamle hovedstad fra dengang Laos var en fransk koloni. Vi blev et par dage i Luang Prabang og brugte det meste af tiden på afslapning og druk. Den første aften vi var der besluttede vi os for at holde pool party. Desværre havde vores guesthouse ingen pool, hvilket betød der måtte skaffes en. Vi brugte dagen på at jagte en pool, samt andet godt til festen og endte med at købe en stor grøn balje som pool, en blå spand til at blande drinks i, en badering, et par højtalere samt diverse frugter, sodavand, juice og sprut og så var vi klar – alt i alt et brag af en fest til ikke mindre end 1 million i samlet pris!!!

Vi havde inden festen startet kun inviteret fire amerikanere vi tidligere havde mødt i Chiang Mai og nu igen i Luang Prabang. Disse dukkede aldrig op, så da festen startede kl. 20 var vi kun vores rejsegruppe på 7. Det betød jo blot vi måtte ud på gaden og invitere folk ind. Så Jaris og jeg gik i gang. I ført badeshorts, badering og redningsvest samt en kokosnød fuld af cooktail gik vi i krig. Generelt var folk meget åbne, og da vi lokkede med gratis indgang, gratis drinks og ingen forpligtigelse var det ikke svært at få gæster til vores fest. Det resulterede i en kanon fest med repræsentanter fra Danmark, Tyskland, Holland, Ungarn, Japan, Australien, Englang, Canada og USA samt selvfølgelig Laos. Da vi var flest var vi 25-30 stykker. Dagen efter var alle i vores rejsegruppe enige om at det var den bedste fest vi har holdt længe.

Da vores tømmermænd havde lagt sig tog vi på lidt sightseeing ned af floden og så et tempel i en hule. Generelt kedeligt, men det at sejle på floden var ret hyggeligt og naturen skøn.

Her efter gik vores rejse til Vang Viang, et paradis for festglade unge turister.

Vang Vieng – TUBING (LAU)

Vi ankom til Vang Viang om aftenen, og umiddelbart var alt optaget så vi gik ret langt rundt på de smalle bambus broer der forbinder de 2 sider af byen der er opdelt af en flod.

Vi fandt et fint, men lidt dyrt sted efter noget søgen og slog os ned for natten, efter selvfølgelig at have besøgt en af de utallige barer som byen består af, og lige skyllet rejsestøvet ud af halsen, med nok verdens billigste alkohol.

Dagen efter var sat af til en enkelt ting: TUBING! Nok et af de mest geniale koncepter jeg nogensinde har hørt om, og det kræver til jer uindviede en nærmere forklaring.

Lidt uden for Vang Vieng løber den lækreste flod man kan forestille sig. Den er blå klar og de fleste steder dyb nok til at man kan svømme i det varme vand, men det der virkelig gør floden speciel er at man kan leje de her enorme baderinge, som man kan ligge og dasei, og bare flyde nedad floden i i sit eget tempo. Dette er jo genialt og vildt hyggeligt, men det egentlige geniale er at hele vejen ned langs floden er der plantet barer efter barer så langt øjet rækker! Når man så flyder ned igennem kan man lige give tegn til en bar, hvorefter de kaster et reb ud og hiver en ind, så man kan bestille de øl drinks eller buckets (drinks der serveres i en spand) til en virkelig billig penge hvorefter man kan drive videre. Som om det ikke er nok har langt de fleste barer også udnerholdning i form af swings, ziplines, slides, mudvolley, eller lignende morsomme ting, der ender oftest ender med at man bliver kastet i floden fra nogle meter oppe.

Der er ikke andet at sige om tubing andet end det er et genialt koncept. Så genialt at vi måtte forlænge vores ophold og gøre det igen dagen efter.

Efter to dages tubing var vi alle godt smadrede, men glade. Vi mødte en masse nye dejlige mennesker og vores 7mandsgruppe besluttede sig for at tage af sted til Vientienne, Laos' hovesstad, hvor vi havde bestilt en 3 dags trekking tur, med mountain biking, kajak sejlads og en sejltur igennem et enormt grotte kompleks der gik 7,5 kilometer tværs igennem et bjerg.

Det var en fed tur, men bestemt også hård. Vi fik set mere at den flotte natur i Laos, ikke mindst efter en kort trekking tur igennem junglen op til et vandfald. desuden fik vi set en enorm drypstenshule inde mit i bjerget vi sejlede igennem, vi overnattede i en lokal landsby, og vi kajakkede en god lang tur.

Efter turen tog vi tilbage til vientienne hvor vi brugte en dag på at tage afsked med Mark, Minka og Mara, og det bringer os tilbage til starten på denne del af Bloggen!

her er en række billeder fra laos i tilfældig rækkefølge (tak google blog, for din holdning til systematik...) har desuden lige opdaget at der ikke står noget om vores gibbon experience tur i denne blog, men at jeg ahr uploadet billeder af turen - betragt disse som en bonus!

herover ses udsigten fra vores træhus fra Gibbon experience. storlsået, ikke sandt?

Verdens kedeligste grotte. den ligger nær luang prabang. hvis i nogensinde befinder jer der: besøg ikke grotten!

Laos er et kommunistisk land, det ses tydeligst på de kommunistiske flag der hænger alle steder (og ikke på så mange andre områder)

POOL PARTY! 2 englændere og frederik til højre, de drikker vores punch af vores hjemmelavede glas.

Mark er hoppet i poolen og nyder det dejlige vand. safety inspektor Jarris er inden for sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand. frederik i baggrunden.

Vi siger farvel til indbyggerne i en lille landsby som vi besøgte på vores trekking tur

et ret flot vandfald som vi også besøgte på vores trekking tur

en shuttle bus fyldt med de baderinge (tubes) som bruges til TUBING!

mig i mit gibbon experience udstyr

Adam og fredrik zipliner (i gibbon experiencen)

cykling på trekking turen. vores guide Mr. Pornstar ligger lidt foran mark på dette billede.

inde i drypstenshulen midt inde i et bjerg.

Tank. vores guide fra gibbon experience turen. til venstre er Jen og til højre Chris. lidt mere om dem i næste blog

et billede af vores treehouse

mig, der zipliner