torsdag den 25. februar 2010

Den længe ventede - resten af Chiang Mai

Vi beklager vente tiden, men vi har været travle...


3. Februar – Sko-dagen! (Adam)
Vi vågner med tømmermænd. Efter et par timer, morgenmad med bacon, og en del drikkevand er vi klar til at foretage os noget. Dagen før havde vi hørt om Chiang Mai Airport Plaza – et stort shopping center. Vi lejer en motorbike (en scooter) og kører der ud af. Vi regnede ikke med at finde så stort et shoppingcenter, det er fandeme stort. Dagens mål var et par vandresko til Adam. Da vi går igennem centret sker der, ud af øjenkrogen spotter jeg i øjenkrogen en butik vi er lige ved at gå forbi. Butikken ved navn Camel Active sælger overlevelses/rejse udstyr, og minsandten om ikke de også forhandler fodtøj til den slags situationer. Endnu bedre var det at de havde tilbud på fodtøj. Jeg fandt det rigtige par med det samme. En beige/brun farvet hybrid mellem støvler og sko, også endda billige. Kun 2200 baht, sådan cirka 350 kroner. I komplekset var der også en stor biograf, og da vi om aftenene blev brændt af af de danskere vi mødte aftenen før, kørte vi tilbage til Chiang Mai Airport Plaza og gik i biografen. Vi gav fucking 60 baht (10 kroner) for at se Sherlock Holmes., og biografen er virkelig pæn med rigtig gode sæder.
Efter biografen sluttede vi med en mindre tur på Spicy. Således sluttede tirsdag.

Resten af tiden I Chiang Mai:
Det er nu den 14. Februar og tiden er bare fløjet afsted. Vores rejse planer er blevet drastisk ændret og vi befinder os nu i Laos. Dagen efter vi købte verdens bedste sko drøner vi igen rundt på vores scooter. Vi brugte dagen på at punktere og ellers besøge Chiang Mai universitet med det formål at Adam muligvis ønsker at tage et semester der. Den store ændring til vores planer er at vi møde Jaris og Frederik fra Roskilde. Disse to ungersvende bor ved siden af os på Smile Guesthouse og det der starter som ”Hey, danskere – vi snupper lige en øl senere, ik?” skal vise sig at blive en godt venskab. Vi tager med vores nye bekendtskab op til et tempel på en bjergtop i nærheden af Chiang Mai by. Selve templet keder mig, men udsigten er det hele værd. Senere om aftenen tager vi i Chiang Mai Night Safari. Night Safarien er et kæmpe anlæg og er rimelig nyt. For 500 baht kommer man på to turer. Man kører rundt i en åben bus og en guide fortæller om de dyr man ser. Igennem forskellige områder så vi en del forskellige dyr. Det minder en del om Givskud Zoo hvor man kan kører igennem områder med dyr. De næste par dage går vi på druk. Vi møder Mark som roskilde drengene ugen forinden havde mødt på en trekking tur. Mark skal vise sig også at blive en ny rejsemakker. Vores nye sted i Chiang Mai bliver en lille bar, hvor Thomas (halv Thai, halv dansk ) arbejder. 3 nætter med druk ender med to timers søvn og Super Bowl kl. 06 mandag morgen på en restaurant (GO SAINTS!). Herefter går turen imod Kong Chang ved grænsen til Laos. Dette skyldes at Jaris og Frederik har overtalt os 2 og M ark til at rejse med dem og opleve Gibbon Experience. Så tirsdag d. 9 februar sejler vi overfloden til Laos. Det første der slår mig er at det ligner Thailand, men at de kører i den rigtige side af vejen. Det næste der slår os alle er de kommunistiske flag der hænger mange steder... Læs videre i Laos dagbogen ;-)




Adam og Jaris
Adam foran en vaske ægte panda.

onsdag den 3. februar 2010

Chiang Mai 1.st day

2. februar.

Lau:


vi ankom til den nordlige by Chiang Mai i går, og er først nu ved at være udhvilede efter den 14 timers togtur vi tog fra Bangkok, hvor der naturligvis var udsolgt i sovepladser, så vi måtte forsøge at sidde op og sove, på den lange, ubehagelige tur. Det blev naturligvis ikke til meget søvn, men det fik vi i det mindste indhentet i nat.

Jeg må sige at vi begge er imponerede over hvor anderledes en by Chiang Mai er. Det første man faktisk ligger mærke til er hvor rent her er (og det er ikke fordi der er meget rent, det er bare fordi det flyder med affald i resten af Thailand), og derudover virker det som en hyggelig og overskuelig studenter/backpacker by med god stemning og mange forskellige mennesker. Man lægger mærke til backpacker-delen af byen med det samme. Ud over 7/11 der er den altdominerende butikstype i Thailand er der her 3 typer af butikker der skiller sig ud: trekking/guide-turs sælgere, de ligger meget tæt, og prøver på at prakke én diverse jungle ture på, vi skal lige have sammenlignet priser og kvaliteter en af dagene. Den næste type butikker er brugtbogsbutikker. Har aldrig i mit liv oplevet så mange før, og de er alle sammen store og med et bredt udvalg. Tror jeg skal have byttet nogle bøger inden jeg tager afsted, og jagten er allerede gået ind på 2'eren til den bog adam har haft med hjemmefra. Den sidste type butikker er café'er. De fleste reklamerer med smoothies, økologi og sundhed. Lidt hippie, men dejligt med noget friskt i varmen.


I dag har vi mest gået rundt og oplevet byen og lagt planer for ting vi gerne vil heroppe. Og det umiddelbare indtryk lader til at være rigtigt. Virker virkelig som en fed by, et sted man rent faktisk kunne holde ud at bo i længere tid. Heldigt det også er planen!



Billede af en gade i Chiang Mai, hvor vores hotel ligger lidt til venstre for billedet. læg mærke til boghandelen, vegtarian skiltet og hvor rent og pænt der er.


Et billede der hang på en restaurent med det fede slogan 'no view but great taste' begge dele var sandt! billedet viser vores 2 helte, kongen og kongen, elvis og Thailqands konge. hvis det ikke er et tegn på gode ting, så ved jeg ikke hvad er. nogen gange bliver man forundret over lykketræffene i dette land - men så igen, vi har jo også besøgt Lucky Buddha!



Et billede af vores hotels pool. hvordan går det ellers med snevejret :-p



Jeg står og hviler sig op af resterne af chiang mais gamle bymur


Endnu et gadebillede i Chiang Mai. jeg ved ikke helt hvorfor det er havnet her, men nyd det!

mandag den 1. februar 2010

hvad der skete i Surin og derefter

Fredag d. 30 Januar - Adam

Der er nu faktisk gået en uge siden vi sidst fik skrevet på dagbogen. Jeg sidder lige nu 20 meter fra vandet på den dejlige ferie ø Ko Samet. Stranden er hvid, vandet varierer imellem lysegrønt over til blåtligt alt efter hvordan lyset falder og det er klart så den helt rene sandbund kan ses ud til et par meters dybte. Hvis det ikke var for alle turisterne, liggestolene, restauranterne og de mange både, ville dette med de mange palmer og den varme sol være præcis som vi kender det fra film og TV hvor hovedpersonerne skylder i land på en ubeboet ø. Hvad laver vi så på Ko Samet? Vi mødte i Pattaya for en god uges tid siden to tøser vi faldt i snak med. Disse er vi taget på weekend med til Ko Samet. Her er dejligt, men også ret dyrt. Vi ankom i øvrigt i går hvor vi fik badet lidt, gået tur ved stranden og havde en hyggelig aften foran vores bungalow med stearinlys, musik og drinks.


Hvad lavede vi i den forgangne uge? Dagene er gledet sammen så her kommer bare en generel sammenfatning. Det der skal bemærkes om landsbyen er at her ikke er en skid at lave. Til hverdage når pigerne er i skole, bøflerne taget ud på marken og når solen skinner sker der meget meget lidt i det lille samfund. Hvilket betød at vi fik læst en del, snakket en del, spillet mere skak og dam. Afterne er cirka det samme, når solen omkring kl. 18 går ned bliver der mørkt. Rigtig mørkt. Selvfølgelig har man el i landsbyen, men mængden af gadelamper og andet der lyser op er meget begrænset. Det var derfor lækkert at have en bil med derud. Vi var stort set ude at køre hver eneste dag. Om det var på sightseeing eller bare ind for at shoppe lidt mad og drikke var ligegyldigt. Det at kunne kommer rundt var det vigtige.

Giv blev fire år lørdag og det blev fejret lørdag aften. Samtidig var vi ved en badesø med de tre ældste af pigerne og senere var vi ovre på Gung og Quangs skole i et spisefrikvarter (hvilket er en hel time) hvilket skabte en del opmærksomhed fra elever såvel som lærerer der ville vise deres engelskkundskaber (og for de yngre elevers vedkomne at de var modige nok til at tale til os). Vi var med den ældste – Gib – inde i Surin og få en rundvisning på hendes skole samt deltage i noget spontant hygge volleyball.


(Lau)
Kultur fik vi også, med to ture ude for at se Khemr ruiner.
Første tur gik ud til et 1000 år gammelt hindu tempel der er bygget på en udslukt vulkan, kaldet Phanom Rung, nogle dele var restaurerede så man kunne få en fornemmelse af hvordan det så du engang.
Vi så også en række templer der hedder Prasat Ta Meuan, der ligger i en række ned mod cambodias grænse. Det sidste tempel lå faktisk så tæt på at der var nogle vagter der lige påpegede at nu skulle vi altså ikke gå længere, og siden der var en del bevæbnede soldater i området lød det som et udmærket forslag.

(adam)
Desuden fik jeg tævet Lau en del gange i skak, og da alle pigerne kan spille dam gik der sport i dette. At se Lau taber til en 10 årig var bare guld :D (Lau: hmpf, godt man ikke er så nørdet at man har brugt at sin fritid på at lære at spille skak – og siden jeg aldrig har spillet dam før – og jeg er sikker på at pigen snød – var det derfor hun vandt....)

(lau)

en af delkonklusionerne indtil videre er at automatgear er satans rart - især når man i forvejen skal bøvle med at lære at køre bil i den forkerte side af vejen. gad vide hvorfor der ikke er flere biler med automatgear i danmark?


Familiens hus. eller rettere det hus som Adams onkel har bygget, og familien nu bor i.


Vi sidder og spiller dam. (lige nu adam vs. Gung)


De to eventyrer på grænsen til Cambodia. (ja, vi sneg os derned igen, for at tage et billede efter vagten havde sent os væk)


Adam i en Ruin-åbning


Vi poserer uden for Prasat Ta Meuan



Billederne herunder er fra Phanom Rung: og ja, vi nynnede Indiana Jones temaet da vi gik ind, det føltes lidt ligesom Templets Forbandelse i de ældgamle ruiner







Billederne herunder er ikke fra Phanom Rung



I Baggrunden ses det hus familien boede i tidligere. (det til højre, det lille til venstre er et hønsehus)


THE KING. jeg tror at vi minimum har hørt den cd 40 gange. bedre køb kan man ikke forestille sig, der havde været langt tilbage til Bankok uden den!
Gip henter bøflerne hjem (og vi hjælper hende) det er godt nok utroligt at den lille pige (for ikke at tale om hendes 14 årige søster) har så godt styr på de store dyr!


Lau besudler et helligt Ankgor æra tempel ved at kravle op på det. templet er omkring 500 år gammel og bygget af lavasten




Et billede Fra Ko Samet. fantastisk sandstrand!


her er vi ved at forlade Øen igen.
Baggrunden er næstn ligeså fantastisk som stranden


Adam bevæger sig ud på nogle klipper


Lau med vinden i håret ombord på speedbåden er fragtede os frem og tilbage


Her er vi påvej mod øen, og haavnebyen Rah Jong kan ses i baggrunden