Road trip til Jylland

Surin – Thailands svar på jylland. (Adam)

Torsdag morgen forlader vi Pattaya med offentlig bus imod Bangkok. En ret hurtigt bus tur senere er vi i Bangkok. Vi snupper en taxi til vores skrædder for at få lavet fitting af vores tøj. Tøjet bliver super fedt! Herefter går turen til OPTICAL 88 i MBK indkøbscentret. Vores solbriller er færdige, og giver Lau et nær perfekt trukker look. Skytrain til endestation, bus til lufthavnen og efter lidt søgen finer vi HERTZ biludlejning. Vi har overnettet lejet en klasse A eller B bil, og til min overraskelse er en Toyota Vios ret stor. Havde forventet en noget mindre bil til pengene. Vi har givet cirka 10.000 baht for en uges leje, hvilket svare til 1600 kroner, og det er sågar med fri kilometer. Nu kan den næste etape begynde – vores roadtrip til Surin. Med Adam som chauffør og Lau som navigatør forlader vi lufthanven. Det kræver lidt tilvænning at køre i venstre side af vejen og at der er byttet om på lys og visker. Det hændte op til flere gange at jeg i starten begyndte at viske forruden når jeg ville blinke til enten højre eller venstre!Efter at have kørt lidt rundt i nærheden af lufthavnen, med et par u-vendinger mm indså vi at det måske kan betale sig at planlægge ruten inden man kører. Da vi dog første kommer afsted går det ret godt. Med kun et par på fejl som vi ret hurtigt indser går turen smertefrit – eller næsten da. For det første kan vi ikke finde en eneste radiokanal vi kan holde ud af lytte til i mere end 2 minutter, og det er åbenbart ikke let at finde engelsksproget CD'er. Den første CD vi køber er således anbalet af Thai'en ved kassen som værende god – LØGN SIGER JEG! Vi finder en enkelt mp3 cd med titlen Rock Love, desværre er den mest love og knapt så meget rock. Efter at have hørt alle 50 sange bliver vi enige om at vores favorit klart er nr. 18 – Boston med Than a Feeling – hvilket måske fortæller lidt om sangene.

Rejsens andet problem er politiet. Efter nogle timers kørsel bliver vi stoppet i en politikontrol. Den lidt ældre betjent opdager vi er udlændinge og siger ”tip, 100 baht, no look car”. Til at starte med spiller jeg dum, men vi ender alligevel med at donere 100 baht til Politiets Pensions Pulje (PPP). Ikke at vi tror vi har noget i bilen, men man ved squ aldrig, måske planter de hash og så er det pludselig 10.000 baht de vil have.

En time til halvanden senere møder vi endnu en vejkontrol, denne gang forsøger jeg at lyder så thai som muligt, og hilser pænt imens jeg giver betjenten mine to kørekort. Denne gang er der intet problem, og modsat mange andre her bliver vi vinket hurtigt videre. Så pt. Er det kun 50% af politiet der er korrupt. ;-)

Vi finder uden videre problemer Surin, og også vejen ud og imod landsbyen som er vores endelige destination. Desværre kan jeg ikke i mørket finde den rigtige sidevej, så det ender med at vi 1½ time senere vender tilbage til Surin og hyrer en motorcykel taxe til at køre foran os og vise vej. Kl. 4.30 ankommer vi, efter 10 timer i bilen.

Grunden til Lau valgte at kalde Surin for Thailands svar på Jylland, er de mange om natten tomme landeveje og det totale mørke natten bringer. Samtidig er dette område et af de fattigste i Thailand, igen en god sammenligning til Jylland.

PPP so far : 100 baht

fredag d.22 januar

Først lige en præsentation af historiens hovedpersoner:

Lau K. Lauritzen – eventyrer og navigatør

Adam Lau Ovesen – opdagelsesrejsende og kaptajn.

Git – Familiens mor

Gib – Familiens ældste datter på 18

Goong – Familiens datter på 13

Quang – Familiens vildbasse datter på 10

Giv – Familiens datter på næsten 4.

Gunjit – Familiens gammel farmor

Efter som vi ankom midt om natten til landsbyen Tapkrabye gik en pæn del af dagen med at sove. Hen på eftermiddag kørte vi til Surin med det primære formål at anskaffe acceptable musik til resten af vores tid med bilen. Det er pænt svært at finde en parkerings plads når alt står på Thai og man ikke kender den generelle lovgivning på området. Det lykkedes dog med hjælp fra nogle butiks ansatte i en Radio/TV butik. Vi kan sagtens mærke dette ikke er et turistområde. Thaierne er imødekommende på en anderledes måde og snakker gerne med andre Thai'er for at være sikre på de har ret i forhold til vejvisning eller hvis de ikke selv kan engelsk. Den lugt af penge-grisk-hed vi har oplevet i Bangkok og Pattaya er helt væk.

Vi var rundt et par forskellige steder, bl.a. Big C og et halvtomt indkøbscenter (der i øvrigt var lige så tomt for 3 og 5 år siden). Gib der går i skole i Surin fik fri omkring kl 15 og vi mødte hende i Surin Palaza hvor der faktisk var udenlansk musik! Det bedste vi kunne finde var The King Himself – Elvis Greatest Hits – en total fed CD at køre til. Gib var på 2. sal og området var fyldt med arkade spil og en helvedes masse Sing a Song aka karaoke – her kommer Laus oplevelse af det:

man kommer op i det der ved første øjekast ligner en ægte 80'er arkade hal, som vi alle kendte dem fra bowlinghallerne og lignende rundt om i landet. Men det var bare lige de første par rækker. Derefter var der et utal af små lydisolerede rum hvor der var fyldt med mikrofoner og et tv, så man i bedste sing star stil kunne betale 10 baht og synge et par sange. Gib og hendes veninde lokkede os ind i en af boksene, og de var fuldt i gang med på det falskeste thai at synge en eller anden popsang. Vi prøvede at synge en med dem, men der fandtes kun thai-pop på disse maskiner – ligesom der nærmest kun findes thai-pop på cd. Pigerne var meget optagede af maskinen, og vi listede afsted for at spille lidt airhockey i stedet, hvor Adam til min store fortrydelse vandt 2 gange.

Må indrømme at det er lidt underligt at de går så meget op i det der karaoke, men alle unge, især piger, syntes det er vildt fedt. Men når man først tænker på sin glæde over guitar hero er det måske ikke så mærkeligt – bortset fra at alkohol slet ikke er indvolveret i de der karaoke maskiner, men man kan kun blive glad over deres engagement i at synge falsk til det nyeste thaipop!

Det var en god fredag, der for mit vedkomne sluttede ret tidlige med en seng, og for adams vedkomne sluttede med at falde i søvn på gulvet på pigernes værelse – efter han havde forsøgt at lære dem lidt dansk..

Gib og hendes veninde synger karaoke


Adam viser hvor støvet den ellers så pæne bil blev efter vores 10 timers road trip

Adam, Quang og Giv spiller lidt på computeren.

Quang i et af hendes mere stille øjeblikke. Kigger billeder på storesøsters telefon.

Pattaya - Sin city

En sigøjner gadehandler med junk

Søndag/mandag d. 17/18
Da vi igen i går aftes var på druktur sov vi det meste af søndagen væk. Samtidig skal vi tidligt afsted i morgen, så det bliver en tidlig aften. Dagen er gået med pool, mad og en kort gåtur.

Mandag formiddag bliver vi hentet af en minibus. Chaufføren er muligvis den værste billist vi nogensinde har kørt med. Han kørte enormt råddent. Minibussen er heller ikke meget værd, ret slidt. Heldigvis stopper vi i Bangkok og skifter minibus og chauffør inden turen går imod Pattaya. Efter et par timers kørsel ankommer vi. Vi snupper en grisevogn* og kommer hurtigt til Jomtien Beach hvor vi møder Adams mormor og morfar (Helene & Flemming) der nyder deres otium i varmen. Vi har en hyggelig middag og slutter dagen af med et par bajer.

*Grisevogn er navnet brugt af Helene og Flemming. Det er en pickup modificeret med overdækning, trappe og sæder. De kører i rutefart og koster 10 baht uanset afstand.

Tirsdag d. 19 (Lau)
Tirsdag står vi overraskende tidligt op, da vi har aftalt at nå at løbe på stranden mens solen står op. Det lyder jo alt sammen meget romantisk, men det var satme tidligt, og da vi fandt ud af at man ikke kunne se solopgangen for hoteller var det også lidt skuffende. Men vi fik faktisk løbet en god tur, og afsluttede det med at blive skyllet af i havet. Vandet var godt nok lækkert! Kan godt forstå at der er så mange turister der tager hertil!

Bagefter mødtes vi med helene og flemming (adams mormor og morfar) og lå og slikkede sol og badede i nogle timer til klokken blev 12, hvorefter min røde kulør afslørede at vi nok burde have stoppet noget tidligere! Af en eller anden grund sker det altid for mig.

Udover den lækre strand, det dejlige vejr og det lækre vand, er det selvfølgelig også en anden grund til at der kommer så mange turister hertil. Ingen andre steder i verden tror jeg der findes en så høj tyk gammel mand til ung smuk kvinde ratio. Det skal man i hvert fald lige vende sig til at se på.

Vi fandt også hurtigt ud af at der er rigtigt mange danske turister hernede. Faktisk så mange at der er en hel gade dedikeret til danske værtshuse og restaurenter (eller rettere: beværtninger med dansk tema, der var ikke mange af pigerne der arbejde der, der var danske, selvom jeg tror ejerne af de fleste af stederne dog er danske).
Som så mange andre i pattaya syndede vi også på denne gade. Vi faldt simpelthen i og kunne ikke modstå de mange fristelser. Vi spiste dansk mad, selvom vi havde aftalt at holde os til en thai-diet, gik vi ind på en dansk restaurent og bestilte et stort måltid dansk mad. Som så mange andre måltider hernede manglede det dog salt (hmm.. må hellere få skrevet et indlæg om mad hernede), men ellers var det fantstisk at sætte tændrne i en god karbonade med stuvede grøntsager og en god gang frikadeller med rødkål. Pattaya er virkelig synderns by. Vi må bare være stærkere fremover!
Om aftenen skulle vi se Pattayas enste seværdighed, den famøse Walking Street der virkelig forklarer hvorfor Pattaya bliver kaldt sin city. Gaden er fyldt med stripbarer, og det der er langt værre.

Inden vi tog derind havde vi dog set en bar der hedder roskilde bar. Og siden adam havde en masse officielt roskilde tøj med, så det virkede nærliggende at tage derned i det og se om man kunne score gratis øl. Det kunne vi dog ikke, men der var en del hyggelig mennesker dernede og vi lavede en aftale med bartenderen om at komme tilbage og DJ'e næst dag (selvom hun måske ikke helst selv forstod hvad hun var gået ind til) derefter gik turen til Walking Street, og vi gik på gaden. Lidt af en tur, men adam siger at man skal se den og opleve den, for rigtigt at blive glad for at komme væk fra al den turisme, når vi skal ud i landsbyen senere.

Dagen efter brugte vi mest på at slappe af ved stranden, inden vi tog rundt og så et lille marked der lå i nærheden. Der fandt vi en bar med et poolbord (der spilles desværre ikke meget billard i Thailand) hvori Flemming og Helene tævede mig og adam godt og grundigt (i pool altså).

Senere tog vi tilbage til Roskilde Bar, hvor vi spillede lidt musik, som hverken kunderne eller personalet vist syntes særligt godt om. Aftenen sluttede lidt tidligt, da vi skulle op og med bussen til Bangkok ret tidligt næste dag.
Og dermed sluttede vores eventyr i Pattaya.

Lau prøver kjoler hos endnu en gadesælger.

Adam sammen med bartenderen Sasithorn fra Roskilde bar

Man skulle tro det er mester DJ, men i virkeligheden skypes der hjem med familien.

På stranden fik Adam en ny ven. Sasi (næsten 6 år) fra Philipinerne.

Sightseeing

Lørdag d. 16 – Sightseeing (Adam)

Vi skulle denne dag have været med Viv ude til et eller andet hun mener er noget af det smukkeste i Thailand, vi fik aldrig helt fat på hvad det præcist er. Desværre var der et dødsfald inden for familien fredag aften, så planen blev aflyst. Dette vidste vi først da vi var stået op, så nu vi var tidligt oppe (kl. 7.30) kunne vi jo få noget ud af dagen. Vi startede med morgenmad på et tilfældig Thai spisested (Lau ville måske også finde dette snasket?), hvorefter vi gik imod første Wat (tempel). Vi fandt ud af at lørdag d. 16 var Buddhas fødselsdag hvilket betød at nogle templer der sjældent er åbne var mulige at besøge, samtidig med at regeringen havde indført en special bonus ordning for statsstøttede Tuktuker (små taxier). Dette betød at vi for 20 baht kunne blive kørt rundt til en række seværdigheder. Vi så bl.a.

Standing Buddha – en kæmpe Buddha statue på omkring 15 meters højde. Den ser flot ud i solen.
Black Buddha – En statue der nu er guldbelagt men indtil for 10 år siden i 100 år var sort.
Lucky Buddha – En egenligt ikke nævne værdig Wat, hvis det ikke var fordi den kun er åbent få dage om året.
Golden Mountain – Bangkoks svar på Rundetårn. En bygning på en klippe, masser af trapper og et gylden spir på toppen. Vi tog nogle fede billeder af Bangkok skyline, disse er desværre gået tabt pga. af kamera problemer.

Vi spiste frokost på et gadekøkken og gik herefter til Grand Palace. Har mange flotte bygninger, men det der imponerede mig mest var den Kongelige Residens, der minder om Amalienborg men med et klart Asiatisk touch. Tidligere Thai konger rejste rundt i europa som unge og blev klart inspieret af den europæiske kultur. I sær teknologi, beklædning og arkitektur har de taget med tilbage til landet.

Efter Grand Palace gik vi hjem til hotellet hvor vi efter en tur i poolen tog en lur.
Alt i alt i dag hvor vi gik meget og så en hel del. Den sluttede ikke her, idet vi om aftenen endte med at tage til R.C.A. Og gå på bar og diskotek. Til forskel fra onsdag var der lørdag virkelig gang i den. Så da det hele lukkede kl 2 tog vi videre til et turist diskotek, og igen derfra da det lukkede kl 4 til et der lukkede kl 6.

Sjovt nok lukker alle diskoteker i Bangkok kl. 02. Vi har diskuteret om de der ikke gør mon bestikker politiet.

Byturen sluttede for mit vedkommende med en virkelig god Whooper! Damn den var god efter mest at have levet af risretter.

Må hellere lige nævne af dette også var dagen hvor vi fandt en rigtig thailandsk skrædderbutik med egen fabrik. Vi har bestilt ens jakkesæt med skjorter og slips, samt en lækker overfrakke.

First impressions of Bangkok – continued

First impressions of Bangkok – continued

Bangkok – I'll smell you later! Det første man lægger mærke til når man står i selve Bangkok er lugten. Eller rettere lugtene. Millioner af forskellige lugte blander sig med hinanden når stanken af kloak siver sammen med duften afe lugt af rådden frugt, duften af kager og parfume og meget mere der er umulig at specificere.

No country for old knives. Jeg tror ikke på at der findes en eneste spisekniv i bangkok!det er jo helt vildt at uanset hva man for serveret så får man valget imellem pinde eller gaffel og ske. Det er altså svært at skære selv et spejlæg over med en gaffel, men det er da helt umuligt med pinde. Selv på restaurenter kan man ikke bede om en kniv til maden. Meget underligt

Temples, temples, everywhere. Der er godt nok mange templer rundt omkring i byen. Overalt ser man de karekteristiske orientalske tage sprede sig imellem skyskraperne. Det er godt nok imponerende så mange der er. Og somom det ikke er nok er der små bedesteder (shrines) med endnu mindre mellemrum. De står på alle gadehjørner og foran alle inkøbscentre og større bygninger. Små steder hvor folk placerer mad og blomsterkranse foran en buddha statue, men sde tænder lys og røgelse. Det er ikke uanturligt at folk sidder og beder eller mediterer foran disse små helligdomme midt i storbyens larm og kaos

Hail to the king, Baby! Adam havde advaret ig om hvor glade man var for kongen her, men intet kunne havde beskrevet den en mad fra det nærmeste gadekøkken og igen bliver blandet med lugten af bilos og benzin, den sødligorme ærefrygt og nærmest dyrkelse af ham man ser. Ved alle store veje er der med halvtreds meters mellemum placeret enorme glastavler på minimum 5 meters højde med billeder af kongen og dennes familie. Det er helt ekstremt. Du finder ikke en butik der ikke har minimum 3 billeder af kongen hængene, og i det priate hjem vi så var en hel væg dedikeret til kongefamilien.

Druktur - billeder

Der er desværre opstået en eller anden fejl på kamera så en del billeder er gået tabt. vi undersøger sagen og håber ikke det sker i fremtiden. Her er et par billeder der overlevede.

Lau danser med en thaipige ved navn jay vi har mødt. Andet billede, jeg har nok fortalt en joke lidt forkert.




























Sådan ser det ud når der blogges på en bar. Lau dagen derpå vores første vilde bytur med thai gutterne.

Drukferie?

titlen hentyder til den relative store mængde alkohol vi indtog onsdag og torsdag.

vi starter noget nyt med at ligge billede for sig selv i en anden blog. Så billeder bliver med en kort kommentar der.

Fredag d. 15/1 2010 18:00

First impressions of Bangkok

trafikregler: its more like guidelines anyway. Folk kører jo helt som det passer dem uden respekt for love eller hinanden. Det er et enromt virvar, og når myldretiden slår til er det helt sindsygt. Motorbikes (knallerter og scootere) zig-zagger ind og ud imellem hinanden, biler og fodgængere i en meget høj hastighed og tuk-tuk'erne (små åbne taxier) har indnu mindrr respekt for sikkerhed eller deres medtrafikanter.

If you walk down the right alley, you might find just about anything. Der er godt nok mange små gyder, der er stoppet med små mærkelige butikker og boder. Gadekøkkener der sælger alt slags mad lige fra frisk vandmelon og kokosnødder til stigte fisk, kyllinger og æg. For ikke at tale om alt det jeg ikke tør gætte på hvad er! Men alt er representeret i dette virvar af en by. Gaderne minder mest om dem fra Bladerunner, bortset fra at det ikke regner her selvfølgelig.

English? Me no understand. Engelsk er ikke noget som man taler i stor udstrækning på trods af at bangkok er et turistcentrum. Ofte er det skræmmende hvor lidt man kan kommunikere, selv med folk inden for turistbranchen. Man kommer dog langt med fagter og håndtegn.

I'm to old for this shit. Tømmermænd er tømmermænd, og de bliver ikke bedre af at det er varmt, fyldt med mærkelige lugte og en masse larm.

Må hellere fortsætte hvor jeg slap sidst, med turen til nationalmuseet
nationalmuseet var lidt rodet, men meget flot. Men ikke det store at skrive om. Derefter legede vi fagnørder og besøgte det lokale statskundskabs-fakultet. Adam overvejer at læse her et semester, og han forsøgte at få noget information ud af de meget dårligt engelsktalende kontorfolk.
Efter det besøg tog vi hjem, og fandt en restaurent tæt på hotellet, hvor fik fik lidt udmærket mad. Vi snakkede lidt med en af tjenerne og fik hende til at fortælle om et diskoteksområde der hedder R.C.A., hvor thaierne gik på diskotek. Vi ville hellere opleve det end at stå på et af de mange diskoteker for phalanger (udlændinge).
Vi blev hurtigt enige om at tage derhen for at møde nogle mennesker, men det gik hurtigt op for os at der ikke er gang i byen før ved 11 tiden, og da vi kom tidligere, gik vi op as gaden, og fandt en bar hvor vi kunne få en øl og slappe af. Der var nok i alt 10 barer på gaden, og sjovt nok var minimum 2 af dem barer kun for lesbiske. Lidt spøjst. Efter at der kom flere mennesker i byen fandt vi et diskotek med noget livemusik og faldt i snak med en gruppe drenge der var sømænd. De havde lige fået et par dages fri, og var klar på at feste med os. De var ret cool, og selvom vi ikke forstod så meget af hvad hinanden sagde, gik det bedre og bedre jo mere alkohol der kom ind. Diskotekerne lukkede kl 2, og det gør de altid i thailand,medmindre man bestikker politiet. Drengene spurgte om vi ville med hjem til dem, og det lød som en god idé! Efter et stop på en af de millionvis af 7/11'ens der er overalt for at købe lidt flere øl, havnede vi i en lille hyggelig forstad hvor nogle af deres venner sad og hørte musik og drak øl. Vejret var godt og vi sad udenfor og hyggede os i den lidt slumagtige bliktagsby vi var havnet i (jeg tror nu på ingen måde det var slum).
Klokken 4 blev vi afbrudt af værtens mor der kom ned for at påpege at vi larmede for meget,og det var på tide vi gik i seng. Lidt efter ringede vi efter en taxi og kom sikkert og ret fulde hjem, for at ruste os til endnu en dag, hvor størestedelen af den skulle gå med at pleje vores (mest laus) tømmermænd.

Torsdag d. 14 - tømmermænd
det meste af torsdag gik med at sove ud fra dagen før og shoppe lidt inden vi tog i byen igen. Om aftenen tog vi på turistbar, det vil sige et par område med de berømte og berygtede thaigirls. Vi var på gogo bar, men ikke den sædvanlige udgave i det dette var en bar kun med ladyboys! Det skal lige pointeres at det var med fuldt overlæg vi valgte netop denne :D

fredag d. 15
Vi flyttede i dag hotel til et med pool. Vores nye hotel er beliggende på turistgade nr. 1. Men pool er fandme lækker! Prisen på et værelse er 900 baht.

Fredag d. 15 kl 22.30 – besøg hos Viv og mor
tidligere på ugen aftalte vi med Viv at besøge hende og hendes familie (mor) i deres hjem i udkanten af Bangkok. Vi nuppede en taxa, og efter lidt telefon samtale mellem viv og chaufføren kunne vi kører. Vores chauffør kunne vist ikke vejen. Turen er lang, ikke mindst fordi trafikken sådan en fredag sen eftermiddag er tung. Vi kørte via express motorvejen (betalings vej bygget på store betonpiller igennem byen. Alt i alt kom vi af med 380 baht for turen, klar en dyreste indtil videre og så alligevel omkring 60 kroner for 35 km og lidt over en time i taxa. Vi ankom til bydelen – som på ingen måde er præget af tourisme blev vi kigget en del efter. Det var hyggeligt at se viv og mor igen. Jeian lavede mad til os, super lækkert med ris, bbq kylling ben, omelet og agurker. Vi snakkede lidt om livet i Danmark, sne, skoler mm. Viv er næsten færdig med ”high school” og starter på universitet i Engelsk og Kinesisk. Vi gik en tur og besøgte bl.a. Vivs nuværende skole. Hun var dog ikke meget for at gå ind da hendes uniform ikke var i orden. Dette var lidt underligt. Skønt hun stadig havde sin skoleuniform på, klassisk med blå nederdel og hvid skjorte, havde hun åbenbart ikke sit hår sat op med som det skal, med hvidt hårbånd, og hun havde ikke skjorten inden i nederdelen. Hvis Thai'er ikke har uniformen i orden, også uden for skoletid, men blot så længe de er på skolensområde kan de straffes! Noget med at skulle arbejde med noget gravearbejde på skolens område. Så Viv var bange for at hendes lærere måske skulle befinde sig på skolen. Da hun spurgte en anden ansat vagt af en art og fik bekræftet at lærerne var gået hjem kunne rundvisningen forsætte. Det er en rimelig stor skole med 3000 elever.
V ier pt. På vej hjem til hotellet med taxa, da vi skal tidligt op i morgen da vi skal med Viv ud og se et eller andet sted jeg aldrig rigtigt fik fat på hvad var. Det er vist en heldagstur med afgang kl 7.00 og hjemkomst i om aftenen. Vil dog lige forsøge at overtale Lau til en enkelt bajer inden vi går i seng.
Glemte næsten! Lau kørte her til aften for førstegang på knallert, dette var da Viv kørte os op til hovedvejen så vi kunne fange en taxa. Tror det var ret grænseoverskridende for Lau! Men han klarede det!

Kl. 23.37
Fik Lau med på en øl, hvilket nok bliver til flere! Vi mødte en Koreaner der kalder sig mikey. Han taler godt engelsk men bander utroligt meget! Fuck, shit og mere fuck! Lige nu sidder vi på 999 West (multi venue pub, bbq & grill). Mikey er lige smuttet for at hente hans ven, vi er i tvivl om han kan finde tilbage, for han var pænt stiv!
På barer og diskoteker i Thailand er der servering og som overalt i Thailand mange ansatte. Virkelig mange sammenlignet med europa. Godt koncept idet man slipper for at stå i kø, kæmpe om bartenderens opmærksomhed og bare hele tiden kan holde ganen vædet. Dog synes Lau det lige er at gå over grænsen når han ikke selv kan hælde hans øl op.

Rejse, ankomst og det første døgn

Mandag d. 11 januar – dag 1 – kl 16.25 – i CPH. (Adam)

Da vi forlader vores hjem og tager til banegården er spændingen ikke helt til at skjule. Det er nu! Afrejse dagen vi har ventet på i længere tid. På vej med toget tager jeg et par billede af sne landskabet – Thai'erne skal jo se den sne og kulde vi forlod (Skønt de ikke rigtig kender til hverken det ene eller det andet).

Vi ankommer til CPH Airport, kontakter Tyrkish Airlines og får lige printet lidt ekstra til vores billetter! Lidt senere da vi skal tjekke ind går det allerede galt! Lau er intet problem, men jeg kan ikke få b

oardingpas hele vejen! Yikes! Et eller andet er galt. Jeg tror det er fordi jeg har forsøgt at logge ind på flyselskabets hjemmeside med min billet men ikke har kunne finde ud af det og derfor har brugt for mange forsøg – altså billetten er beskyttet fordi der måske har været forsøgt misbrug. Hovedsagen er at jeg skal forbi Transfor Centre i Istanbul o

g få boarding pas til Istanb

ul – Bangkok. Da vores fly allerede er cirka 35 minutter forsinket bliver det ret presset!

På pulssiden var der et par søde piger i Taxfree shoppen der delte gratis drinks ud! Da de var ret små måtte vi lige have en til det andet ben.

Tirsdag d. 12 januar kl 18 lokal tid. (Adam)

Vi er ankommet til h

otellet, men inden vi forsætter skal rejsen til Thailand lige afsluttes.

Vores fly var 1½ time forsinket da vi ankom til Istanbul, hvilket betød at jeg havde pænt travlt med at finde Transfor Centret. Det var hektisk, med løben rundt i hele lufthavnen. Men jeg når det 10 minutter før afgang. Desværre viser det sig at Lau skal sidde på 22B imens jeg har fået 4D! Ja, desværre er jo så så meget sagt. 4D viser sig nemlig at være busisnes class. Wo

ah! Holdkæft nogle lækre sæder sammenlignet med economi class! Optursbonus! Langt bedre mad, større LCD skærm i sædet osv. Jeg løber squ gerne rundt i lufthavnen næste gang. Det eneste nitten var jo så at vi ikke sad sammen. Men vi var nu alligevel trætte og sov/blundede det meste af vejen.

<--- Dessert på Business class

Hotellet er ok, men mangler pool, så vi flytter nok når vores tre betalte dage er udløbet.

Onsdag d. 13 kl 8.45

Efter 10 timers søvn og et bad er jeg klar til en ny dag. Vi har lagt vores pas i safedeposit box og jeg er den eneste af os der kan hente dem! Lau kan umuligt forlade mig nu! Morgenmaden på First house kan kun beskrives som ”spiselig”.

Onsdag d. 13 kl 13:00

vi har lige fundet en lille lokal restaurant hvor ejeren taler overraskende godt engelsk. Meget hyggeligt, men lidt snasket

sted (Adam: typisk thailandsk spisested – glæder mig til Lau møder rigtig snasket). Vi fik bestilt noget frokost

, og forklaret at vi ikke ønskede det stærkt, så da det kom smagte det lidt kedeligt, så vi puttede lidt chili i. Adam var diskret, og hældte en smule i. jeg havde dansk chili i tankerne, og hældte godt med chili i. en klar fejl! Det er godt nok stærkt nu, men det smager stadig ret godt. Når vi er færdige her går turen imod national museum.