Well, Hello, Mr. Gibbon!

25.februar
(LAU)
Efter den bedste flyvetur jeg nogensinde har oplevet (den tog kun en time, og alternativet var 24 timer i en dårlig bus hvor hovedparten var bjergkørsel, hvilket er lig med at have det dårligt i 24 timer) ankom vi til Houeisay igen og var klar til vores Gibbon oplevelse. Dog med lidt dårlige nyehder. Både jeg og adam var begyndt og blive lidt småsyge, adams tilstand var dog betydleigt værre end min, så han brugte det meste af den dag vi havde i byen på at sove, mens jeg forsøgte at proppe så meget the i min krop som dne ville tilladde. Efter en hård nat vågnede vi tidligt op og jeg havde fået det betydeligt bedre, mens adam stadig var syg, men trods dette dog raskt besluttet på at vi skulle afsted, og efter en lang tur i minibus og en endnu længere gåtur op igennem junglen på nok en million trapper (jeg brokker mig aldrig mere over at bo på 3. sal!!!) kunne vi slå os ned i vores treehouse 7.
treehouse 7 har en lille historie. De amerikanere der tidligere er nævnt hedder Taylor og Kelly (og kellys søster og hendes kæreste som vi ikke havde så meget med at gøre) Taylor er en utrolig flink fyr som vi konstant mødte på hele turen gennem chiang Mai til Vientienne. Og dette par prøvede gibboon experinecen før os, så de råede os til at tage treehouse 7 da det klart var det lækreste af dem alle, på trods af at det lå længst væk ville det være det bedste valg, så sammen med to englændere (Chris og Jen) som havde fået samme råd, skyndte v os at vælge dette treehouse.
Og længere væk lå det! Jeg fik vidst ikke nævnt at Taylor og kelly begge arbejder med at opdrage børn i den slags Bootcamps i naturen der er så kendt fra TV i disse dage, og derfor begge er i god form.
Det samme ville være synd at sige om mig og adam, og mens vi tog den million ekstra trapper der var til Treehouse seven var det svært ikke at forbande Taylors navn, men han havde ret trods alt! Det var klart det bedste, lækreste og fedest beliggende Treehouse!

De næste dage blev brugt på konceptet ziplining! Over det meste af jungleområdet var der spændt enorme svævebaner op, som man kunne tage for at komme rundt. Det var enormt fedt at suse hen af et 500 meter langt kabel det var spændt op 100 meter over jorden, og stire ned på den visse død, imens man farer over kløfter, træer og bambus skove.
Vi fik endda set gibbon aber direkte fra vores treehouse som vores ekstremt dygtige guide Teng fandt gennem et teleskop.

Alt i alt en super oplevelse som vi kan anbefale alle der er i nærheden, til at prøve!

Efter gibbon oplevelsen tog vi tilbage til Thailand hvor vi fandt en bus der gik til Bangkok. Efter en hurtig bustur med for lidt søvn ankom vi atter i det virvar af alting de kalder Bangkok, og her skiltes vore veje med Frederik og Jarris, der skulle til øerne og dykke.

Efter at have fundet et hotel, besluttede vi os for at bruge dagen på at gå i biffen igen og få slappet lidt af. Vi fik set Wolfman (meget middelmådig film, men med dygtige skuespillere) og Confucius (der var lidt forvirrende, men bestemt fed!).

Laos dagbogen

Lørdag d. 20 februar

Vi har stadig ikke fået opdateret dagbogen siden starten af Chiang Mai, men nu har jeg endelig fundet tid til at skrive lidt mere. Tiden flyver generelt og der har ikke været mange muligheder for rigtigt at skrive noget her i Laos. Vi har sagt farvel til Mark, Minka samt Mara og sidder nu i lufthavnen i Laos hovedstad Vientiane og venter på vi kan boarde vores fly til Houeisay – et stykke længere nord på i Laos. Vi er simpelthen blevet trætte af busserne her. Afstanden til vores destination er vel omkring 500-600 km i fugleflugt, men turen via bus ville tage over 24 timer igennem bjerge og via skod veje – så vi har squ valgt at betale ekstra og flyve.

(Lau vil lige bryde ind her og fortælle hvem Mara og Minka er. De er to hollandske piger fra amsterdam som ikke nåede deres skib ved grænseovergangen fra Thailand til Laos, så de var lidt i vildrede da vi mødte dem. Da vi allerede havde planlagt en anden rute tilbød vi at de kunne rejse med os, og det gjorde de så. Vi fandt hianndens selskab så ebhageligt at vi endte med at rejse sammen i al den tid vi var i Laos. De er to rigtigt hyggelige piger, og alle ens stereotype forventninger til Amsterdams ungdom fik de bevist var sande! Så helt igennem dejlige mennesker.

Vores andre rejsepartnere, Jaris og Frederik rejser som jeg og adam rundt og ser asien, omend deres tur er lidt kortere end vores, de er to meget underholdene fyre der kom ud af gymnasiet i sommers, og vi kom hurtigt godt ud af det med hinanden.

Mark er en falkreder fra Greve, og han kan nkun bekræfte at 110% greve ikke er grebet ud af den blå luft. Han er pumpet og skaldet og virker lidt som en type man normalt ikke ville kunne med, men han er utroligt flink fyr, der er meget interesset i historie og religion og så er han et metalhoved, så det var ikke svært at komme godt ud af det med ham! Han har brugt de sidste 4 måneder på at rejse rundt og være stiv i Australien, og nu er hans plan vidst at gøre det samme i Thailand.)

Siden vi kom til Laos har vi godt nok oplevet meget. Vores primære formål var at tage med Roskilde drengene på Gibbon Experience, hvilket ligger i Houeisay. Houeisay er den by vi i første omgang ankom til da vi forlod Thailand. Desværre fandt vi ud af at man skal bestille turen i god tid, og skønt vi forsøgte at overbevise dem om vi havde bestilt via telefon i forvejen var der intet at gøre. Vi valgte derfor at bestille en senere dato hvilket så blev i morgen, d. 21. Dette er hele grunden til vi nu flyver tilbage til Houeisay.

Da vi ikke kunne komme på Gibbon turen som oprindeligt planlagt valgte vi at tage en bus til Luang Prabang hvilket vist nok er den gamle hovedstad fra dengang Laos var en fransk koloni. Vi blev et par dage i Luang Prabang og brugte det meste af tiden på afslapning og druk. Den første aften vi var der besluttede vi os for at holde pool party. Desværre havde vores guesthouse ingen pool, hvilket betød der måtte skaffes en. Vi brugte dagen på at jagte en pool, samt andet godt til festen og endte med at købe en stor grøn balje som pool, en blå spand til at blande drinks i, en badering, et par højtalere samt diverse frugter, sodavand, juice og sprut og så var vi klar – alt i alt et brag af en fest til ikke mindre end 1 million i samlet pris!!!

Vi havde inden festen startet kun inviteret fire amerikanere vi tidligere havde mødt i Chiang Mai og nu igen i Luang Prabang. Disse dukkede aldrig op, så da festen startede kl. 20 var vi kun vores rejsegruppe på 7. Det betød jo blot vi måtte ud på gaden og invitere folk ind. Så Jaris og jeg gik i gang. I ført badeshorts, badering og redningsvest samt en kokosnød fuld af cooktail gik vi i krig. Generelt var folk meget åbne, og da vi lokkede med gratis indgang, gratis drinks og ingen forpligtigelse var det ikke svært at få gæster til vores fest. Det resulterede i en kanon fest med repræsentanter fra Danmark, Tyskland, Holland, Ungarn, Japan, Australien, Englang, Canada og USA samt selvfølgelig Laos. Da vi var flest var vi 25-30 stykker. Dagen efter var alle i vores rejsegruppe enige om at det var den bedste fest vi har holdt længe.

Da vores tømmermænd havde lagt sig tog vi på lidt sightseeing ned af floden og så et tempel i en hule. Generelt kedeligt, men det at sejle på floden var ret hyggeligt og naturen skøn.

Her efter gik vores rejse til Vang Viang, et paradis for festglade unge turister.

Vang Vieng – TUBING (LAU)

Vi ankom til Vang Viang om aftenen, og umiddelbart var alt optaget så vi gik ret langt rundt på de smalle bambus broer der forbinder de 2 sider af byen der er opdelt af en flod.

Vi fandt et fint, men lidt dyrt sted efter noget søgen og slog os ned for natten, efter selvfølgelig at have besøgt en af de utallige barer som byen består af, og lige skyllet rejsestøvet ud af halsen, med nok verdens billigste alkohol.

Dagen efter var sat af til en enkelt ting: TUBING! Nok et af de mest geniale koncepter jeg nogensinde har hørt om, og det kræver til jer uindviede en nærmere forklaring.

Lidt uden for Vang Vieng løber den lækreste flod man kan forestille sig. Den er blå klar og de fleste steder dyb nok til at man kan svømme i det varme vand, men det der virkelig gør floden speciel er at man kan leje de her enorme baderinge, som man kan ligge og dasei, og bare flyde nedad floden i i sit eget tempo. Dette er jo genialt og vildt hyggeligt, men det egentlige geniale er at hele vejen ned langs floden er der plantet barer efter barer så langt øjet rækker! Når man så flyder ned igennem kan man lige give tegn til en bar, hvorefter de kaster et reb ud og hiver en ind, så man kan bestille de øl drinks eller buckets (drinks der serveres i en spand) til en virkelig billig penge hvorefter man kan drive videre. Som om det ikke er nok har langt de fleste barer også udnerholdning i form af swings, ziplines, slides, mudvolley, eller lignende morsomme ting, der ender oftest ender med at man bliver kastet i floden fra nogle meter oppe.

Der er ikke andet at sige om tubing andet end det er et genialt koncept. Så genialt at vi måtte forlænge vores ophold og gøre det igen dagen efter.

Efter to dages tubing var vi alle godt smadrede, men glade. Vi mødte en masse nye dejlige mennesker og vores 7mandsgruppe besluttede sig for at tage af sted til Vientienne, Laos' hovesstad, hvor vi havde bestilt en 3 dags trekking tur, med mountain biking, kajak sejlads og en sejltur igennem et enormt grotte kompleks der gik 7,5 kilometer tværs igennem et bjerg.

Det var en fed tur, men bestemt også hård. Vi fik set mere at den flotte natur i Laos, ikke mindst efter en kort trekking tur igennem junglen op til et vandfald. desuden fik vi set en enorm drypstenshule inde mit i bjerget vi sejlede igennem, vi overnattede i en lokal landsby, og vi kajakkede en god lang tur.

Efter turen tog vi tilbage til vientienne hvor vi brugte en dag på at tage afsked med Mark, Minka og Mara, og det bringer os tilbage til starten på denne del af Bloggen!

her er en række billeder fra laos i tilfældig rækkefølge (tak google blog, for din holdning til systematik...) har desuden lige opdaget at der ikke står noget om vores gibbon experience tur i denne blog, men at jeg ahr uploadet billeder af turen - betragt disse som en bonus!

herover ses udsigten fra vores træhus fra Gibbon experience. storlsået, ikke sandt?

Verdens kedeligste grotte. den ligger nær luang prabang. hvis i nogensinde befinder jer der: besøg ikke grotten!

Laos er et kommunistisk land, det ses tydeligst på de kommunistiske flag der hænger alle steder (og ikke på så mange andre områder)

POOL PARTY! 2 englændere og frederik til højre, de drikker vores punch af vores hjemmelavede glas.

Mark er hoppet i poolen og nyder det dejlige vand. safety inspektor Jarris er inden for sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand. frederik i baggrunden.

Vi siger farvel til indbyggerne i en lille landsby som vi besøgte på vores trekking tur

et ret flot vandfald som vi også besøgte på vores trekking tur

en shuttle bus fyldt med de baderinge (tubes) som bruges til TUBING!

mig i mit gibbon experience udstyr

Adam og fredrik zipliner (i gibbon experiencen)

cykling på trekking turen. vores guide Mr. Pornstar ligger lidt foran mark på dette billede.

inde i drypstenshulen midt inde i et bjerg.

Tank. vores guide fra gibbon experience turen. til venstre er Jen og til højre Chris. lidt mere om dem i næste blog

et billede af vores treehouse

mig, der zipliner

Den længe ventede - resten af Chiang Mai

Vi beklager vente tiden, men vi har været travle...


3. Februar – Sko-dagen! (Adam)
Vi vågner med tømmermænd. Efter et par timer, morgenmad med bacon, og en del drikkevand er vi klar til at foretage os noget. Dagen før havde vi hørt om Chiang Mai Airport Plaza – et stort shopping center. Vi lejer en motorbike (en scooter) og kører der ud af. Vi regnede ikke med at finde så stort et shoppingcenter, det er fandeme stort. Dagens mål var et par vandresko til Adam. Da vi går igennem centret sker der, ud af øjenkrogen spotter jeg i øjenkrogen en butik vi er lige ved at gå forbi. Butikken ved navn Camel Active sælger overlevelses/rejse udstyr, og minsandten om ikke de også forhandler fodtøj til den slags situationer. Endnu bedre var det at de havde tilbud på fodtøj. Jeg fandt det rigtige par med det samme. En beige/brun farvet hybrid mellem støvler og sko, også endda billige. Kun 2200 baht, sådan cirka 350 kroner. I komplekset var der også en stor biograf, og da vi om aftenene blev brændt af af de danskere vi mødte aftenen før, kørte vi tilbage til Chiang Mai Airport Plaza og gik i biografen. Vi gav fucking 60 baht (10 kroner) for at se Sherlock Holmes., og biografen er virkelig pæn med rigtig gode sæder.
Efter biografen sluttede vi med en mindre tur på Spicy. Således sluttede tirsdag.

Resten af tiden I Chiang Mai:
Det er nu den 14. Februar og tiden er bare fløjet afsted. Vores rejse planer er blevet drastisk ændret og vi befinder os nu i Laos. Dagen efter vi købte verdens bedste sko drøner vi igen rundt på vores scooter. Vi brugte dagen på at punktere og ellers besøge Chiang Mai universitet med det formål at Adam muligvis ønsker at tage et semester der. Den store ændring til vores planer er at vi møde Jaris og Frederik fra Roskilde. Disse to ungersvende bor ved siden af os på Smile Guesthouse og det der starter som ”Hey, danskere – vi snupper lige en øl senere, ik?” skal vise sig at blive en godt venskab. Vi tager med vores nye bekendtskab op til et tempel på en bjergtop i nærheden af Chiang Mai by. Selve templet keder mig, men udsigten er det hele værd. Senere om aftenen tager vi i Chiang Mai Night Safari. Night Safarien er et kæmpe anlæg og er rimelig nyt. For 500 baht kommer man på to turer. Man kører rundt i en åben bus og en guide fortæller om de dyr man ser. Igennem forskellige områder så vi en del forskellige dyr. Det minder en del om Givskud Zoo hvor man kan kører igennem områder med dyr. De næste par dage går vi på druk. Vi møder Mark som roskilde drengene ugen forinden havde mødt på en trekking tur. Mark skal vise sig også at blive en ny rejsemakker. Vores nye sted i Chiang Mai bliver en lille bar, hvor Thomas (halv Thai, halv dansk ) arbejder. 3 nætter med druk ender med to timers søvn og Super Bowl kl. 06 mandag morgen på en restaurant (GO SAINTS!). Herefter går turen imod Kong Chang ved grænsen til Laos. Dette skyldes at Jaris og Frederik har overtalt os 2 og M ark til at rejse med dem og opleve Gibbon Experience. Så tirsdag d. 9 februar sejler vi overfloden til Laos. Det første der slår mig er at det ligner Thailand, men at de kører i den rigtige side af vejen. Det næste der slår os alle er de kommunistiske flag der hænger mange steder... Læs videre i Laos dagbogen ;-)




Adam og Jaris
Adam foran en vaske ægte panda.

Chiang Mai 1.st day

2. februar.

Lau:

vi ankom til den nordlige by Chiang Mai i går, og er først nu ved at være udhvilede efter den 14 timers togtur vi tog fra Bangkok, hvor der naturligvis var udsolgt i sovepladser, så vi måtte forsøge at sidde op og sove, på den lange, ubehagelige tur. Det blev naturligvis ikke til meget søvn, men det fik vi i det mindste indhentet i nat.

Jeg må sige at vi begge er imponerede over hvor anderledes en by Chiang Mai er. Det første man faktisk ligger mærke til er hvor rent her er (og det er ikke fordi der er meget rent, det er bare fordi det flyder med affald i resten af Thailand), og derudover virker det som en hyggelig og overskuelig studenter/backpacker by med god stemning og mange forskellige mennesker. Man lægger mærke til backpacker-delen af byen med det samme. Ud over 7/11 der er den altdominerende butikstype i Thailand er der her 3 typer af butikker der skiller sig ud: trekking/guide-turs sælgere, de ligger meget tæt, og prøver på at prakke én diverse jungle ture på, vi skal lige have sammenlignet priser og kvaliteter en af dagene. Den næste type butikker er brugtbogsbutikker. Har aldrig i mit liv oplevet så mange før, og de er alle sammen store og med et bredt udvalg. Tror jeg skal have byttet nogle bøger inden jeg tager afsted, og jagten er allerede gået ind på 2'eren til den bog adam har haft med hjemmefra. Den sidste type butikker er café'er. De fleste reklamerer med smoothies, økologi og sundhed. Lidt hippie, men dejligt med noget friskt i varmen.

I dag har vi mest gået rundt og oplevet byen og lagt planer for ting vi gerne vil heroppe. Og det umiddelbare indtryk lader til at være rigtigt. Virker virkelig som en fed by, et sted man rent faktisk kunne holde ud at bo i længere tid. Heldigt det også er planen!

Billede af en gade i Chiang Mai, hvor vores hotel ligger lidt til venstre for billedet. læg mærke til boghandelen, vegtarian skiltet og hvor rent og pænt der er.

Et billede der hang på en restaurent med det fede slogan 'no view but great taste' begge dele var sandt! billedet viser vores 2 helte, kongen og kongen, elvis og Thailqands konge. hvis det ikke er et tegn på gode ting, så ved jeg ikke hvad er. nogen gange bliver man forundret over lykketræffene i dette land - men så igen, vi har jo også besøgt Lucky Buddha!

Et billede af vores hotels pool. hvordan går det ellers med snevejret :-p

Jeg står og hviler sig op af resterne af chiang mais gamle bymur

Endnu et gadebillede i Chiang Mai. jeg ved ikke helt hvorfor det er havnet her, men nyd det!

hvad der skete i Surin og derefter

Fredag d. 30 Januar - Adam

Der er nu faktisk gået en uge siden vi sidst fik skrevet på dagbogen. Jeg sidder lige nu 20 meter fra vandet på den dejlige ferie ø Ko Samet. Stranden er hvid, vandet varierer imellem lysegrønt over til blåtligt alt efter hvordan lyset falder og det er klart så den helt rene sandbund kan ses ud til et par meters dybte. Hvis det ikke var for alle turisterne, liggestolene, restauranterne og de mange både, ville dette med de mange palmer og den varme sol være præcis som vi kender det fra film og TV hvor hovedpersonerne skylder i land på en ubeboet ø. Hvad laver vi så på Ko Samet? Vi mødte i Pattaya for en god uges tid siden to tøser vi faldt i snak med. Disse er vi taget på weekend med til Ko Samet. Her er dejligt, men også ret dyrt. Vi ankom i øvrigt i går hvor vi fik badet lidt, gået tur ved stranden og havde en hyggelig aften foran vores bungalow med stearinlys, musik og drinks.


Hvad lavede vi i den forgangne uge? Dagene er gledet sammen så her kommer bare en generel sammenfatning. Det der skal bemærkes om landsbyen er at her ikke er en skid at lave. Til hverdage når pigerne er i skole, bøflerne taget ud på marken og når solen skinner sker der meget meget lidt i det lille samfund. Hvilket betød at vi fik læst en del, snakket en del, spillet mere skak og dam. Afterne er cirka det samme, når solen omkring kl. 18 går ned bliver der mørkt. Rigtig mørkt. Selvfølgelig har man el i landsbyen, men mængden af gadelamper og andet der lyser op er meget begrænset. Det var derfor lækkert at have en bil med derud. Vi var stort set ude at køre hver eneste dag. Om det var på sightseeing eller bare ind for at shoppe lidt mad og drikke var ligegyldigt. Det at kunne kommer rundt var det vigtige.

Giv blev fire år lørdag og det blev fejret lørdag aften. Samtidig var vi ved en badesø med de tre ældste af pigerne og senere var vi ovre på Gung og Quangs skole i et spisefrikvarter (hvilket er en hel time) hvilket skabte en del opmærksomhed fra elever såvel som lærerer der ville vise deres engelskkundskaber (og for de yngre elevers vedkomne at de var modige nok til at tale til os). Vi var med den ældste – Gib – inde i Surin og få en rundvisning på hendes skole samt deltage i noget spontant hygge volleyball.


(Lau)
Kultur fik vi også, med to ture ude for at se Khemr ruiner.
Første tur gik ud til et 1000 år gammelt hindu tempel der er bygget på en udslukt vulkan, kaldet Phanom Rung, nogle dele var restaurerede så man kunne få en fornemmelse af hvordan det så du engang.
Vi så også en række templer der hedder Prasat Ta Meuan, der ligger i en række ned mod cambodias grænse. Det sidste tempel lå faktisk så tæt på at der var nogle vagter der lige påpegede at nu skulle vi altså ikke gå længere, og siden der var en del bevæbnede soldater i området lød det som et udmærket forslag.

(adam)
Desuden fik jeg tævet Lau en del gange i skak, og da alle pigerne kan spille dam gik der sport i dette. At se Lau taber til en 10 årig var bare guld :D (Lau: hmpf, godt man ikke er så nørdet at man har brugt at sin fritid på at lære at spille skak – og siden jeg aldrig har spillet dam før – og jeg er sikker på at pigen snød – var det derfor hun vandt....)

(lau)

en af delkonklusionerne indtil videre er at automatgear er satans rart - især når man i forvejen skal bøvle med at lære at køre bil i den forkerte side af vejen. gad vide hvorfor der ikke er flere biler med automatgear i danmark?


Familiens hus. eller rettere det hus som Adams onkel har bygget, og familien nu bor i.


Vi sidder og spiller dam. (lige nu adam vs. Gung)


De to eventyrer på grænsen til Cambodia. (ja, vi sneg os derned igen, for at tage et billede efter vagten havde sent os væk)


Adam i en Ruin-åbning


Vi poserer uden for Prasat Ta Meuan



Billederne herunder er fra Phanom Rung: og ja, vi nynnede Indiana Jones temaet da vi gik ind, det føltes lidt ligesom Templets Forbandelse i de ældgamle ruiner







Billederne herunder er ikke fra Phanom Rung



I Baggrunden ses det hus familien boede i tidligere. (det til højre, det lille til venstre er et hønsehus)


THE KING. jeg tror at vi minimum har hørt den cd 40 gange. bedre køb kan man ikke forestille sig, der havde været langt tilbage til Bankok uden den!
Gip henter bøflerne hjem (og vi hjælper hende) det er godt nok utroligt at den lille pige (for ikke at tale om hendes 14 årige søster) har så godt styr på de store dyr!


Lau besudler et helligt Ankgor æra tempel ved at kravle op på det. templet er omkring 500 år gammel og bygget af lavasten




Et billede Fra Ko Samet. fantastisk sandstrand!


her er vi ved at forlade Øen igen.
Baggrunden er næstn ligeså fantastisk som stranden


Adam bevæger sig ud på nogle klipper


Lau med vinden i håret ombord på speedbåden er fragtede os frem og tilbage


Her er vi påvej mod øen, og haavnebyen Rah Jong kan ses i baggrunden

Road trip til Jylland

Surin – Thailands svar på jylland. (Adam)

Torsdag morgen forlader vi Pattaya med offentlig bus imod Bangkok. En ret hurtigt bus tur senere er vi i Bangkok. Vi snupper en taxi til vores skrædder for at få lavet fitting af vores tøj. Tøjet bliver super fedt! Herefter går turen til OPTICAL 88 i MBK indkøbscentret. Vores solbriller er færdige, og giver Lau et nær perfekt trukker look. Skytrain til endestation, bus til lufthavnen og efter lidt søgen finer vi HERTZ biludlejning. Vi har overnettet lejet en klasse A eller B bil, og til min overraskelse er en Toyota Vios ret stor. Havde forventet en noget mindre bil til pengene. Vi har givet cirka 10.000 baht for en uges leje, hvilket svare til 1600 kroner, og det er sågar med fri kilometer. Nu kan den næste etape begynde – vores roadtrip til Surin. Med Adam som chauffør og Lau som navigatør forlader vi lufthanven. Det kræver lidt tilvænning at køre i venstre side af vejen og at der er byttet om på lys og visker. Det hændte op til flere gange at jeg i starten begyndte at viske forruden når jeg ville blinke til enten højre eller venstre!Efter at have kørt lidt rundt i nærheden af lufthavnen, med et par u-vendinger mm indså vi at det måske kan betale sig at planlægge ruten inden man kører. Da vi dog første kommer afsted går det ret godt. Med kun et par på fejl som vi ret hurtigt indser går turen smertefrit – eller næsten da. For det første kan vi ikke finde en eneste radiokanal vi kan holde ud af lytte til i mere end 2 minutter, og det er åbenbart ikke let at finde engelsksproget CD'er. Den første CD vi køber er således anbalet af Thai'en ved kassen som værende god – LØGN SIGER JEG! Vi finder en enkelt mp3 cd med titlen Rock Love, desværre er den mest love og knapt så meget rock. Efter at have hørt alle 50 sange bliver vi enige om at vores favorit klart er nr. 18 – Boston med Than a Feeling – hvilket måske fortæller lidt om sangene.

Rejsens andet problem er politiet. Efter nogle timers kørsel bliver vi stoppet i en politikontrol. Den lidt ældre betjent opdager vi er udlændinge og siger ”tip, 100 baht, no look car”. Til at starte med spiller jeg dum, men vi ender alligevel med at donere 100 baht til Politiets Pensions Pulje (PPP). Ikke at vi tror vi har noget i bilen, men man ved squ aldrig, måske planter de hash og så er det pludselig 10.000 baht de vil have.

En time til halvanden senere møder vi endnu en vejkontrol, denne gang forsøger jeg at lyder så thai som muligt, og hilser pænt imens jeg giver betjenten mine to kørekort. Denne gang er der intet problem, og modsat mange andre her bliver vi vinket hurtigt videre. Så pt. Er det kun 50% af politiet der er korrupt. ;-)

Vi finder uden videre problemer Surin, og også vejen ud og imod landsbyen som er vores endelige destination. Desværre kan jeg ikke i mørket finde den rigtige sidevej, så det ender med at vi 1½ time senere vender tilbage til Surin og hyrer en motorcykel taxe til at køre foran os og vise vej. Kl. 4.30 ankommer vi, efter 10 timer i bilen.

Grunden til Lau valgte at kalde Surin for Thailands svar på Jylland, er de mange om natten tomme landeveje og det totale mørke natten bringer. Samtidig er dette område et af de fattigste i Thailand, igen en god sammenligning til Jylland.

PPP so far : 100 baht

fredag d.22 januar

Først lige en præsentation af historiens hovedpersoner:

Lau K. Lauritzen – eventyrer og navigatør

Adam Lau Ovesen – opdagelsesrejsende og kaptajn.

Git – Familiens mor

Gib – Familiens ældste datter på 18

Goong – Familiens datter på 13

Quang – Familiens vildbasse datter på 10

Giv – Familiens datter på næsten 4.

Gunjit – Familiens gammel farmor

Efter som vi ankom midt om natten til landsbyen Tapkrabye gik en pæn del af dagen med at sove. Hen på eftermiddag kørte vi til Surin med det primære formål at anskaffe acceptable musik til resten af vores tid med bilen. Det er pænt svært at finde en parkerings plads når alt står på Thai og man ikke kender den generelle lovgivning på området. Det lykkedes dog med hjælp fra nogle butiks ansatte i en Radio/TV butik. Vi kan sagtens mærke dette ikke er et turistområde. Thaierne er imødekommende på en anderledes måde og snakker gerne med andre Thai'er for at være sikre på de har ret i forhold til vejvisning eller hvis de ikke selv kan engelsk. Den lugt af penge-grisk-hed vi har oplevet i Bangkok og Pattaya er helt væk.

Vi var rundt et par forskellige steder, bl.a. Big C og et halvtomt indkøbscenter (der i øvrigt var lige så tomt for 3 og 5 år siden). Gib der går i skole i Surin fik fri omkring kl 15 og vi mødte hende i Surin Palaza hvor der faktisk var udenlansk musik! Det bedste vi kunne finde var The King Himself – Elvis Greatest Hits – en total fed CD at køre til. Gib var på 2. sal og området var fyldt med arkade spil og en helvedes masse Sing a Song aka karaoke – her kommer Laus oplevelse af det:

man kommer op i det der ved første øjekast ligner en ægte 80'er arkade hal, som vi alle kendte dem fra bowlinghallerne og lignende rundt om i landet. Men det var bare lige de første par rækker. Derefter var der et utal af små lydisolerede rum hvor der var fyldt med mikrofoner og et tv, så man i bedste sing star stil kunne betale 10 baht og synge et par sange. Gib og hendes veninde lokkede os ind i en af boksene, og de var fuldt i gang med på det falskeste thai at synge en eller anden popsang. Vi prøvede at synge en med dem, men der fandtes kun thai-pop på disse maskiner – ligesom der nærmest kun findes thai-pop på cd. Pigerne var meget optagede af maskinen, og vi listede afsted for at spille lidt airhockey i stedet, hvor Adam til min store fortrydelse vandt 2 gange.

Må indrømme at det er lidt underligt at de går så meget op i det der karaoke, men alle unge, især piger, syntes det er vildt fedt. Men når man først tænker på sin glæde over guitar hero er det måske ikke så mærkeligt – bortset fra at alkohol slet ikke er indvolveret i de der karaoke maskiner, men man kan kun blive glad over deres engagement i at synge falsk til det nyeste thaipop!

Det var en god fredag, der for mit vedkomne sluttede ret tidlige med en seng, og for adams vedkomne sluttede med at falde i søvn på gulvet på pigernes værelse – efter han havde forsøgt at lære dem lidt dansk..

Gib og hendes veninde synger karaoke


Adam viser hvor støvet den ellers så pæne bil blev efter vores 10 timers road trip

Adam, Quang og Giv spiller lidt på computeren.

Quang i et af hendes mere stille øjeblikke. Kigger billeder på storesøsters telefon.

Pattaya - Sin city

En sigøjner gadehandler med junk

Søndag/mandag d. 17/18
Da vi igen i går aftes var på druktur sov vi det meste af søndagen væk. Samtidig skal vi tidligt afsted i morgen, så det bliver en tidlig aften. Dagen er gået med pool, mad og en kort gåtur.

Mandag formiddag bliver vi hentet af en minibus. Chaufføren er muligvis den værste billist vi nogensinde har kørt med. Han kørte enormt råddent. Minibussen er heller ikke meget værd, ret slidt. Heldigvis stopper vi i Bangkok og skifter minibus og chauffør inden turen går imod Pattaya. Efter et par timers kørsel ankommer vi. Vi snupper en grisevogn* og kommer hurtigt til Jomtien Beach hvor vi møder Adams mormor og morfar (Helene & Flemming) der nyder deres otium i varmen. Vi har en hyggelig middag og slutter dagen af med et par bajer.

*Grisevogn er navnet brugt af Helene og Flemming. Det er en pickup modificeret med overdækning, trappe og sæder. De kører i rutefart og koster 10 baht uanset afstand.

Tirsdag d. 19 (Lau)
Tirsdag står vi overraskende tidligt op, da vi har aftalt at nå at løbe på stranden mens solen står op. Det lyder jo alt sammen meget romantisk, men det var satme tidligt, og da vi fandt ud af at man ikke kunne se solopgangen for hoteller var det også lidt skuffende. Men vi fik faktisk løbet en god tur, og afsluttede det med at blive skyllet af i havet. Vandet var godt nok lækkert! Kan godt forstå at der er så mange turister der tager hertil!

Bagefter mødtes vi med helene og flemming (adams mormor og morfar) og lå og slikkede sol og badede i nogle timer til klokken blev 12, hvorefter min røde kulør afslørede at vi nok burde have stoppet noget tidligere! Af en eller anden grund sker det altid for mig.

Udover den lækre strand, det dejlige vejr og det lækre vand, er det selvfølgelig også en anden grund til at der kommer så mange turister hertil. Ingen andre steder i verden tror jeg der findes en så høj tyk gammel mand til ung smuk kvinde ratio. Det skal man i hvert fald lige vende sig til at se på.

Vi fandt også hurtigt ud af at der er rigtigt mange danske turister hernede. Faktisk så mange at der er en hel gade dedikeret til danske værtshuse og restaurenter (eller rettere: beværtninger med dansk tema, der var ikke mange af pigerne der arbejde der, der var danske, selvom jeg tror ejerne af de fleste af stederne dog er danske).
Som så mange andre i pattaya syndede vi også på denne gade. Vi faldt simpelthen i og kunne ikke modstå de mange fristelser. Vi spiste dansk mad, selvom vi havde aftalt at holde os til en thai-diet, gik vi ind på en dansk restaurent og bestilte et stort måltid dansk mad. Som så mange andre måltider hernede manglede det dog salt (hmm.. må hellere få skrevet et indlæg om mad hernede), men ellers var det fantstisk at sætte tændrne i en god karbonade med stuvede grøntsager og en god gang frikadeller med rødkål. Pattaya er virkelig synderns by. Vi må bare være stærkere fremover!
Om aftenen skulle vi se Pattayas enste seværdighed, den famøse Walking Street der virkelig forklarer hvorfor Pattaya bliver kaldt sin city. Gaden er fyldt med stripbarer, og det der er langt værre.

Inden vi tog derind havde vi dog set en bar der hedder roskilde bar. Og siden adam havde en masse officielt roskilde tøj med, så det virkede nærliggende at tage derned i det og se om man kunne score gratis øl. Det kunne vi dog ikke, men der var en del hyggelig mennesker dernede og vi lavede en aftale med bartenderen om at komme tilbage og DJ'e næst dag (selvom hun måske ikke helst selv forstod hvad hun var gået ind til) derefter gik turen til Walking Street, og vi gik på gaden. Lidt af en tur, men adam siger at man skal se den og opleve den, for rigtigt at blive glad for at komme væk fra al den turisme, når vi skal ud i landsbyen senere.

Dagen efter brugte vi mest på at slappe af ved stranden, inden vi tog rundt og så et lille marked der lå i nærheden. Der fandt vi en bar med et poolbord (der spilles desværre ikke meget billard i Thailand) hvori Flemming og Helene tævede mig og adam godt og grundigt (i pool altså).

Senere tog vi tilbage til Roskilde Bar, hvor vi spillede lidt musik, som hverken kunderne eller personalet vist syntes særligt godt om. Aftenen sluttede lidt tidligt, da vi skulle op og med bussen til Bangkok ret tidligt næste dag.
Og dermed sluttede vores eventyr i Pattaya.

Lau prøver kjoler hos endnu en gadesælger.

Adam sammen med bartenderen Sasithorn fra Roskilde bar

Man skulle tro det er mester DJ, men i virkeligheden skypes der hjem med familien.

På stranden fik Adam en ny ven. Sasi (næsten 6 år) fra Philipinerne.